En ny bebyggelsesplan for stuehus og stald/lade i det nordfynske landskab.
Nye lunde, skovplantninger, læhegn og trærækker skaber udsigtslinjer fra det nye stuehus til det omgivende landskab. Beplantningen skaber læ til folde med heste, men afskærmer også for kig til omgivende bebyggelse.
Systemer af afvandingskanaler udbygges og en stor ny sø dræner den omgivende jord, så den er anvendelig for græsning.
Enge med høslet, delvist tilgroede brakmarker og frugthaver giver varierede udtryk og med et system af stier og køreveje er der rige muligheder for oplevelser af det hele til fods, fra hesteryg eller på ATV.