Haveindretning med med sensommerens skovbær

Af have- og landskabsarkitekt Hanne Lynge Jacobsen


Man kan høste friske bær helt, til frosten sætter ind. Det begynder med efterårshindbær ’Autumn Bliss’.  Ofte fristes jeg til en ekstra tur ud til de store saftige bær. Helt ind i september plukker vi flere kilo om ugen i vores otte meter lange hindbærhæk. Senere daler udbyttet med de faldende temperaturer. Men  der bliver ved med at modne bær, til den kraftige nattefrost kommer.

Blåbærrene modner næsten samtidigt. Man opdager ikke altid de første, for blåbær modner lidt efter lidt og de holder sig længe på busken. Hos os henter vi friske blåbær et godt stykke ind i oktober.

Kort tid efter melder brombærene sig. I september plukker vi hver uge skåle fulde af brombær i de to ’Thornfree’-planter. Denne sort er uden torne. Men desværre er brombærrene ikke så søde, som bærrene på de tornede sorter. Vi spiser ikke så mange direkte fra busken, men i desserter og tærter samt at fryse er de glimrende.

Blåbærdalen

Opbinding af hindbær. (Højde 1 meter x bredde 80 cm). Når skuddene når trådenes højde ledes de ind i området mellem de to udspændte tråde

styre rodskuddene – de bliver gravet op – og der savner vi ikke hindbærhækken, når hindbærrisene hvert år i februar skæres helt ned til lige over jordoverfladen. I marts-april får de komposteret møg og et godt lag halm. Halmen holder frøukrudt borte. Fra halmen frigøres desuden kalium (K), som er nødvendig for at bærrene kan udvikle sig. Organisk gødning i pilleret form eller en kaliumrig NPK (højt tal for K) er også udemærket, men da kunstgødning er hurtigtvirkende, skal mængden tilføres ad flere omgange i marts, juni og juli. Men uden gødning går det ikke. Der forsvinder en del næringstoffer, når man fjerner skuddene. I maj kan man næsten se hindbærskuddene gro. Hurtigt kommer de op i godt to meters højde. Disse skud blomstrer og sætter bær allerede samme år. Husk, at hindbær heller ikke må mangle vand – specielt ikke i perioden, når bærrene udvikler sig. De vandes på jorden, så bærrene ikke bliver våde. Hindbærrisene må
støttes for ikke at vælte, når bærrene begynder at tynge. Ud over den røde sort ’Autumn Bliss’findes en gul efterårshindbær,’Fallgold’.  

I vores have kan vi fra plænen nedenfor skråningen følge blåbærrenes udvikling sommeren igennem. Det er ikke de lave, vilde blåbær, vi har her, men en storfrugtet type, hvor buskene bliver op til to meter høje og brede. I forsommeren blomstrer de med et mylder af yndige, små perlemorskrukker i klaser. De bliver til fladrunde, grågrønne bær, der senere udvikler sig til blåduggede, blåsorte blåbær. De fleste med en diameter på mere end 1,5 cm. Et flammende rødt og gyldentbrunt efterårsløv sætter punktum for sæsonen. Så de er bestemt værd at eje, men der er dog visse krav for at få succes.

Trives bedst i sur jord
Skråningen her er et surbundsbed, for blåbær er surbundsplanter. Krævende er de også, når det gælder sol, læ og vand. Bedet ligger i læ nord for hækken. Det er cirka tre meter bredt og har et fald mod nord på én meter.Derfor står blåbærrene med rødderne i skygge, selv når solen brager ned over løvet. Optimalt for  storfrugtede blåbær.

Blåbærbedet tåler som andre surbundsbede ikke at tørre ud, men den nordvendte skråning holder godt på fugtigheden, så vi vander blot  et par gange i løbet af en almindelig sommer. I tiden, hvor  bærrene svulmer, må planterne ikke mangle vand.

Brombærvæggen
Med deres smukke rosahvide blomster, sortrøde frugter og et dekorativt løv, er brombærplanter en gevinst i mange sammenhænge. Sorten ’Thornfree’ modner relativt sent i det danske klima. Derfor skal den have en lun og solrig plads, det kvitterer den for med tidligere, bedre og flere bær. Hos os er planterne espalieret op ad muren, så de kan udnytte varmen herfra optimalt.

Brombærplanten er to-årig. Første års skud får blot blade. Andet år sætter skuddene frugt. Skud, der har båret frugt, fjernes ved jordoverfladen i vinterperioden. De nye etårs-ranker fordeles på espalieret. Er der for mange, fjernes de overskydende. Brombær kan danne meget lange ranker. Én plante kan let fylde 6 meter i bredden, hvis den får lov. Men ved at klippe de etårige ranker af i den ønskede længde, bestemmer man selv dens omfang. Brombær vandes og gødskes som hindbær.

Opbinding af brombær.  I løbet af vinteren bindes de nye ranker fra året før til espalieret. Skud, der har båret frugt, fjernes helt. 


Plant mindst to sorter
Sorterne er amerikanske med navnene ’Blue Crop’ og ’ Berkeley’. Der skal mindst være to forskellige sorter for de kan ikke bestøve sig selv.På Pometet i Tåstrup prøver man for tiden nye, spændende sorter fra New Zealand. Flere af dem dar endnu større bær, og da de samtidig har en meget fin kvalitet, er det sorter, man forventer sig meget af i fremtiden. Heldigvis er der endnu er et par ledige pladser i bedet! Danske produktionsplanteskoler er så småt ved at tage de new zealandske sorter ind i sortementet, så sortsnavne som ’Reka’ og ’ Puru’ kommer vi til at se mere til.

Nemme at passe
Blåbærbuske begynder først at sætte bær af betydning efter 3-4 år. Til gengæld kan man blive ved med at høste på dem i mere end 50 år. Beskæring begrænser sig til et mimimum. Med års mellemrum fjernes en enkelt gren eller to. Ellers består pasningen i at vande og gøde. Blåbærbuske gødes moderat, de sætter pris på organisk gødning. Det frigiver gødningen langsomt, og det har et relativt højt indhold af kalium. 

Om blåbær
Blåbær på køl holder sig længe. De er gode til madpakken, men de egner sig lige som hindbærrene også fortrinligt til fryseren. Blåbær er anerkendt som et særligt sundt bær, hvilket forklares med højt indhold af antioxidanter.


Surbundsbed til blåbær
De øverste 30-40 cm af jorden er udskiftet med en blanding af 1/3 (ukalket) sandmuld, 1/3 grov spagnum og 1/3 delvis omsatte fyrrenåle og bøgeblade. Der er desuden blandet lidt velomsat organisk gødning i. Nederst er lagt grovere, ikke helt omsatte dele fra kompost- og kvasbunke. Underjorden er sandjord, som hurtigt lader vandet passere. Derfor er lagt kraftig plastic i bunden og langs de tre sider. Bunden af bedet skråner ned mod den fjerde side, hvorved opnås, at overskudsvand kan dræne væk fra bedet. Men plastic-membranen sikrer, at vandet forsinkes i dets vej gennem bedet. 

Efterårshindbær i køkkenhaven Hindbærrene er forvist til  køkkenhaven, i én række, hvor de oprindelig blev plantet med 60 cm afstand. Her kan vi

Om gødning
Kvælstofdoseringen er 100 g N pr. 10 kvm pr. år. Hvis man bruger en gødning  med et N-indhold på 20 %, svarer det til 500 g kunstgødning pr. kvm. Hindbær og brombær er de mest krævende, da man fjerner en del næringsstoffer ved den årlige beskæring. Behovet afhænger dog meget af jordtypen, idet en god jord kan indeholde en del kvælstof på  forhånd. 
Alle bær behøver kalium for at kunne udvikle sig. Derfor skal man bruge gødning med et relativt stort indhold af kalium. Bruger man halm som jorddække, tilføres kalium ad den vej. Til omsætning af halmen medgår kvælstof, derfor øges behovet for kvælstof i første omgang. Med årene bliver dette organiske stof nedbrudt, derved frigøres næringsstofferne atter. Organisk gødning er bedst, da det frigiver næringsstofferne langsomt og i takt med planternes behov, samtidig indeholder den mikronærringsstoffer, som planterne også har gavn af. Desuden vil de organiske stoffer forbedre jordens struktur. Kunstgødning virker hurtigt, og  skal derfor tilføres i små portioner ad flere omgange i marts, juni og juli.

Til Havetips                                Tilbage til artikeloversigt om haveindretning