Albaroser stiller med den største naturlighed gamle bygninger og ældre haveinventar i et poetisk skær. De er det ultimative valg af rosenbuske for romantiske sjæle og ejere af ældre huse og landsteder. Selv glæder jeg mig over rosenhækken hver eneste gang, jeg smutter gennem den og ind på vores gårdsplads. De uhøjtidelige gammeldags rosenbuske understreger på enestående vis charmen ved gårdens gamle bygninger.
Albaroser er et oplagt lige her. De fremtræder, som har de stået her i århundreder. Her uden for den egentlige have valgte vi den mest naturprægede af albaroserne Rosa x alba ’Suaveolens’, som med sine kun halvt fyldte blomster falder fint ind i omgivelserne. Samtidig spiller de hvide roser diskret op til de hvidkalkede mure. En del af familiens glæde over rosenhækken er forventningens glæde. Knopperne følges med længsel.
normalt er sunde. Albaroser kræver et mindre næringtilskud, som bedst gives i form af organisk gødning i det tidlige forår. Beskæring begrænser sig til at forynge busken og fjerne døde grene. Fra planten er 4-5 år gammel, fjernes årligt enkelte gamlegrene med et klip helt nede ved jorden. På samme måde tyndes ud blandt nytilkomne.
I den romantiske have kommer man ikke uden om albaroser. Er der ikke plads til en hel hæk, gør de sig også glimrende solitært. Flot tager de sig ud mellem stauder som riddersporer, fingerbølblomst og storkenæb. Placeret på hver side af porten, lågen eller døren byder de indenfor. Hos os er albaroserne placeret, så de strammer rammen op omkring gårdspladsen lige der, hvor indkørslen glider over i gårdspladsen. De indsnævrer den brede passage mellem udlængens gavl og bøgehækken på modsatte side af indkørslen.
Ved det forblæste hushjørne kan kraftige og robuste sorter som ’Mme Plantier’, ’Suaveolens’ og ’Maidens Blush’ bryde vinden og skabe læ på terrassen eller ved indgangen. De kraftige sorter kan endda med støtte og let beskæring espalieres op ad vægge og hegn. Albaroser kan også indgå
Ikke alene bringer de løfte om en overdådig blomstring, de første blomster indvarsler samtidig sommerferie.Selv husets skolebørn sender rosenhækken forventningsfulde blikke på deres vej til skolebussen.
’Suaveolens’ blomstrer nemlig – som andre albaroser – hver sommer fra omkring Sct.Hans til slutningen af juli. De hvide blomster tiltrækker som små magneter. Ustandselig slår vi et slag forbi hækken for at indsnuse duften og beundre blomsterne. Nu er det sommer!
Albarosens historie går langt tilbage. Man formoder, at der blev dyrket fyldte former af albaroser allerede omkring 700 f.kr. De oprindelige albaroser havde hvide blomster, alba betyder hvid. Sorter med sart rosa blomster opstod senere ved krydsning. I dag forhandles godt 30 alba-sorter. De kendetegnes alle af af blomster med sarte og blide farver i hvidt eller rosa. Alle dufter de vidunderligt. Mange af sorterne pynter sig med et blågrønt løv, som står særdeles smukt til de pastelfarvede blomster. Selve buskene er kraftige med oprette eller buede grene. De fleste kræver god plads. En albarose kan leve i mange år. Står den på egen rod, formerer den sig gerne med lidt rodskud. Som højt skattet plante, er den foræret fra have til have; på den måde er nogle albaroser blevet karakteristiske for en egn. De planter, man køber, er okuleret på grundstammer og sætter derfor kun sjældent rodskud.
Albaroser er hårdføre – ja nærmest sejlivede. I forladte haver hænder det, at netop disse roser er blandt de sidste overlevende haveplanter. I modsætning til mange nyere sorter tåler de hård frost, når blot podestedet placeres 10 cm nede i jorden. Vindstærke er de også. De fleste fordrer kun lidt af tilværelsen og gror rimeligt på selv en mager jord. Oven i købet tåler nogle af sorterne en del skygge og trives fint ved nordvendte vægge. Mere kan man vel ikke med rimelighed forlange af en rose. Dertil kommer, at de
som en del af buskettet, hvor de kommer særligt til deres ret mod en stedsegrøn baggrund. Som grupper i plænen eller op ad bygninger tiltrækker de sig altid opmærksomhed. Underplant dem med bunddækkende stauder som løvefod eller storkenæb, de camouflerer elegant rosebuskenes tilløb til ’høje ben’. Endelig er albaroserne selvskrevne i sommerhushaven og den naturprægede have, hvor græsset ikke bliver slået overalt. Hvem kender ikke P.S. Krøyers motiv med den hvidklædte Marie Krøyer i liggestolen under en hvidblomstret rosenbusk (en albarose) i den naturromantiske have?
Med albarosernes mange anvendelsesmuligheder og få krav til tilværelsen er det ikke svært at finde en plads til dem i haven.Og de fortjener den, for blandt albaroserne findes nogle af de allerbedste gammeldags buskroser.
Forhandlere af albaroser Tilbage til artikeloversigt om haveindretning