Ill.1. Almindeligvis har et frugttræ i planteskolen denne facon.
Haveindretning med store frugttræer
Af Havearkitekt Hanne Lynge Jacobsen
Der skal være træer i haver - hvorfor ikke store frugttræer? De fleste har blik for frugttræets krogede skønhed og dets særlige evne til at skabe stemning; og dertil et ønske om egen frugt på bordet. I princippet kan et frugttræ sagtens blive et træ - eksemplerne er talrige. Men alt for ofte er resultatet skuffende. Hvad går galt?
Enkeltstående træer opfattes bedst som træer, hvis de er stammet op, så en del af stammen kan ses. Samtidigt skal stammen hæve kronen et stykke over omgivelserne, således at hele stammen ikke forsvinder i busketter og stauder. Endelig skal træet være tydeligt højere end beskuren.
Står træet i en plæne eller ved siden af en sti, skal det stammes så højt op, at man kan under det. Det samme gælder, hvis der bag træet er et interessant kig ud i haven.
Hvis træer skal stammes op, bør de have en vis højde. Så hvis havens frugttræer skal have trækarakter, må de altså ikke være for små.
Her opstår et klassisk dilemma. Der hersker en udbredt opfattelse af, at frugttræer helst skal kunne plukkkes, mens man står på jorden. Det er også dejligt. Her må man træffe et valg. Vil man primært have et træ i haven, eller gælder det først og fremmest om at dyrke frugt, der kan plukkes uden stige?
Den jord, træet plantes i, har afgørende betydning for, hvor stort frugttræet bliver, idet mager sandjord giver væsentligt mindre træer end dybmuldet lerjord. Et frugttræ er en kombination af to planter, der er podet sammen. Den nederste del af træet – roden og op til ca. 10 cm over jorden – kaldes grundstammen. Valget af grundstamme påvirker ligeledes, hvor stort træet bliver. Frugttræets øverste del kaldes sorten. Også forskelle i sorternes vækstkraft indvirker på træets størrelse. Som tommelfingerregel kan man gå ud fra, at forskelle i henholdsvis
jordbund, grundstamme og sort kan påvirke træets endelige størrelse lige meget.Træstørrelsen overlapper imellem de forskellige frugtarter, alt efter hvilken grundstamme og sort, der er tale om. Generelt findes de største frugttræer blandt sødkirsebærtræer, men kraftigtvoksende pæretræer kan også blive vældigt store.
Uheldig facon fra planteskolen
En tur i planteskolen efter et æbletræ, der skal fungere som et træ i haven, risikerer nemt at resultere i det forkerte. Ikke ret mange planteskoler fører æbletræer, der er podet på en kraftig grundstamme. Mange steder kan de bestilles, men det kræver, at kunden er opmærksom på behovet.
En kraftigsort som ’Belle de Boskoop’ podet på den almindelige, middelkraftige grundstamme MM106 kan dog blive et nogenlunde stort træ. Men selv om vi snupper den, er problemerne ikke overstået. Frugttræer sælges som regel som 2- eller 3-årstræer.
De ligner allerede små træer. Første år har træet blot været en pind. Den er blevet klippet tilbage i cirka 80 cm højde. Det har stimuleret træet til at sætte en masse sidegrene i 40-80 cm højde. De øverste står ofte ret lodret og danner derfor en spids vinkel med hovedstammen.
Senere er sidegrenes spidser ofte blevet blevet klippet af, hvilket har givet dem 2-4 sidegrene hver. Ill.1.
Allerede her grunder man over, hvordan et sådant træ videre kan formes, så man for eksempel kan slå græs under det, når det bliver større? Det gør ikke opgaven nemmere at løse, at et frugttræ helst skal beskæres så lidt som muligt, indtil det har givet et par spandfulde frugt.
Egentligt ønsker vi slet ikke sidegrene under 80 cm højde på det endelige træ. De skal fjernes med tiden, så træet får en ordentlig stamme. Tilgengæld savner vi en gennemgående stamme, så træet let kan stammes op, efterhånden som det vokser. Også de spidse grenvinkler er uønskede, idet de jævnligt får unge træer til at bryde sammen. En almindelig skade, når sidegrenene sidder tæt sammen på stammen og samtidig danner en
meget spids vinkel med hinanden. Det skyldes, at sidegrenene med årene har vokset sig tykkere. De klemmer efterhånden mod hinanden, men de vokser ikke sammen. I revnerne samler sig fugt, hvilket fremmer svampevækst (råd). En dag, når træet er tynget af mange modne frugter, sker skaden. Derfor skal man undgå spidse grenvinkler.
Jeg har spurgt frugttræsproducent Ole Pedersen, Vester Skovsgård Planteskole om, hvorfor frugttræer i planteskolerne er formet sådan?
”Det er gammel tradition fra dengang, man brugte netop den slags træer i frugtplantagerne. Der skulle frugterne og dermed grenene sidde så lavt som muligt. Herfra er beskrivelsen gledet ind i standarderne, og ingen har haft grund til at lave om på det. De sælger jo meget godt, når der ikke er alternativer,” konstaterer Ole Pedersen, og fortsætter:” I Tyskland kalder man den slags træer for buske. Betegnelsen træer er her forbeholdt frugttræer me gennemgående stamme. Tyskerne fører flere typer, fordi de har erkendt, at der er forskellige behov i haverne. Det må også komme i Danmark,” forudser han.
Nemmest at sælge hyldevarer
En anden grund er ønsket om ensartethed. Den traditionelle måde at forme frugttræerne på giver meget ensartede planter. Hvis toppen i stedet gror igennem, vil de forskellige arter og sorter udvikle sig meget forskelligt.”Nogle sætter pænt med sidegrene, andre kommer til at se pistne ud og skal måske have knebet toppen i den højde, hvor der ønskes sidegrene. De er ikke helt så lette at sælge,” pointerer Ole Pedersen. ”Det er naturligt for frugttræer, at danne gennemgående stamme. Denne form har flere fordele. Topskuddet undertrykker sidegrenene. Det rykker balancen i træet, så sidegrenene danner blomster frem for en masse nye skud. Træer formet med intakt topskud sætter derfor frugt et par år tidligere end træer uden topskud. Træer med gennemgående stamme er desuden betydeligt sundere end de traditionelt formede, dels fordi vi klipper væsentligt mindre i dem, og dels fordi de får langt færre af de spidse grenvinkler, som giver
bakterier og svampe gode vækstbetingelser. Så det kan kun anbefales, at de finder vej til vores sortiment,” slutter frugttræsproducenten.
Hvordan former man frugttræet til at blive ET TRÆ?
Skal frugttræet blive et rigtigt træ, er det altså bedst at bede planteskolen om at skaffe et træ med gennemgående stamme. Kan det ikke opdrives med den ønskede kombination af sort og grundstamme, er alternativet at bestille et et-årstræ. Det er blot en pind, hvor skudspidsen ikke er klippet af. Når man ved, hvilken facon træet skal have, er det ikke svært at tildanne det herfra. Træet skal blot have lov til at vokse.
Den gennemgående stamme er nem at stamme op efterhånden. Fjern højst en fjerdedel af bladmassen pr. år. Sørg for, at nye sidegrene ikke danner en spids vinkel med hovedstammen. Især de øverste sidegrene kan finde på at konkurrere med topskudet. I så fald fjernes de helt. Der kan desuden blive behov for at udtynde sidegrene, som sidder for tæt. Sidegrene klippes helt af inde ved hovedgrenen, men lige uden for grenkraven, som ofte er meget tydelig. Indtil træet er begyndt at bære frugter, klippes så lidt som muligt.
Er målet en flerstammet krone fra måske 150 cm højde, kappes topskuddet i cirka 160 cm højde. Derefter fremkommer sideskud lige under klippestedet. Allerede i en længde af 15-20 cm tvinges de ud, så de danner en stor vinkel med hovedstammen.
Med tiden kan træet blive for tæt. Frugterne bliver små, og det kniber med lys og luft i træet. Følgen er større fugtighed og dermed forøget risiko for svampesygdomme som skurv o.l. Mangel på lys betyder desuden dårligt farvede frugter. Kuren består i at tynde ud i grenene. Det gælder primært hovedstammens sidegrene – men også sidegrene til disse. Generelt beskæres med få, store snit frem for mange små. Brug sav frem for saks! Sådan opfyldes ønsket om både træ og frugt.
Ill.2. Undgå spidse grenvinkler, der kan få træet til at flække. Med en tøjklemme tvinges det unge skud forsigtigt ned i en mere vandret position. Skud med meget spidse grenvinkler, kan ikke 'åbnes', hvorfor de klippes bort.