Blandt storkenæb findes mange med enkle blomster og et fint naturpræg. Her fremhæver en hvid sort af engstorkenæb (Geranium pratense) græssets hvide kant.
Øv. Den rødviolette ‘Patricia’.
.
Havens grøftekant - en stiliseret blomstereng
Af have- og landskabsarkitekter
Hanne Lynge Jacobsen og
Ellen Lærke Jørgensen
Græsset vajer i vinden mens de lette blomsterstande titter nysger-rigt frem mellem stråene. Fladt på ryggen i grøftekanten kan sceneri-et nydes på nærmeste hold. Om man blot havde sådan en grøfte-kant hjemme. Måske skulle det forsøges? Ikke med direkte im-port, noget af det bliver lidt for vildt – men ved at efterligne princippet med havens egne planter. Fine græsser sammen med småblom-strede og lette stauder.
Græsset som bindeled
Da skal den lette elefantgræs ’Morning Light’ udgøre grøftekan-tens græs. Ved gentagen brug bliver den samtidig planten, der binder hele området sammen. 'Morning Light’ har slanke, oprette blade med smalle, hvide striber på langs; de giver planten et flim-rende lyst skær, som spillede lyset deri en tidlig morgen. Hen på sæsonen bliver den ca. 1,5 m høj; den blomstrer ikke under danske forhold.
Stiliseret haveindretning
Havens grøftekant forestiller en stiliseret grøftekant. Kun én slags græs – og når det gælder stauder, skal de være relativt få og stå flere af samme slags sammen. Favoritter er dem med et naturligt udtryk - flest lette og småblomstrede.
Også farvevalget forenkles – der vælges primært blå, hvide, rosa og blårøde nuancer, som passer særligt godt til græssets farver.
Kan det blive ved?
Som den vilde har også havens grøftekant sit højdepunkt omkring midsommer. Forlænger man det liggende ophold, kan overvejel-
serne fortsætte. Katteurt, den røde blåhat og storkenæb ’Patricia’ bliver ved med at blomstre. Ligeledes efternølende valmuer. Hertil ville merian med sin rosa blomstring fra juli til september ikke være så tosset.
Og naturligvis rølliker i hvidrosa nuancer, de er jo som hentet ind fra grøftekanten. Det lette, lyse flimrende må japansk asters og hvid hjortetrøst sørge for.
Måske skulle man rejse sig …
Skulpturelle Allium kan også glimre på den baggrund. Det kunne være noget så simpelt som udplantede porrer, der får lov til at gå i stok. De udvikler sjove knopper og de fineste, kugleformede hvidrosa blomsterstande. Eller Allium nigrum med hvidgrønne eller rosa halvkugler.
Planter med blomster i skærme må naturligvis ikke mangle. Læ-gebaldrian er både yndefuld og robust. Egentlige skærmplanter som stauder kniber det lidt med under danske forhold; den rosa hulsvøb er nogenlunde hårdfør, men også flittigt selvsående. Fen-nikel er en anden mulighed; den kommer dog primært med på grund af løvet - et fint, grønt filli-
gran. Men de limegrønne blom-sterskærme kunne live vældigt op længere hen på sæsonen. Værd at prøve er også knoldet mjødurt med lette, hvide blomsterduske. På den flimrende baggrund er det fristende at indføre mere stoflige blomster. Valmuer er selvskrevne, så opiumsvalmuer med gråblåt løv er oplagte. De er enårige, men drysser man lidt modne frø på bare pletter med oprevet jord, skal de nok komme.
Den isblå Geranium pratense ’Silver Queen’ kunne sammen med den kraftige type af katteurt ’ Walkers Low’ fremhæve græssets blå tone.
Grøftekantens blåhat findes i en fornem havevariant, Knautia macedonica. Dens tynde stilke er næsten usynlige, så de mørkt røde ’hatte’ synes at svæve mellem græsstråene
